Generalforsamling 2014

Referat fra ordinær generalforsamling den 22. april 2014 kl. 19.00 i Thomas Kingos Kirke. (Siden bliver revideret med referat fra generalforsamling 7. april 2015)

10 stemmeberettigede medlemmer deltog, Formanden Conny Troest Larsen bød velkommen.
Ad 1. Valg af dirigent og referent.
Jørn Aarup-Kristensen blev valgt som dirigent og Birgit Petersen som referent.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt, i henhold til vedtægterne.
Ad 2. Bestyrelsens beretning.
Formanden aflagde bestyrelsens beretning og kom bl.a. ind på følgende:
  • Har været på besøg hos biskoppen
  • Vi har nu 2 ambassadører for foreningen, Erik Vind og Annette Jahn, hvilket vi er meget glade for
  • Vi har gennemført 2 grupper i det forløbne år, den sidste bestod udelukkende af piger, som var jævnaldrende
  • Har fået sponsoreret tur til Legoland og Peter Pan af Frimurerlogen
  • Sponsorat fra Havnefestivalen
  • Løbende fornyet vores foldere ligesom hjemmesiden er blevet gennemrenoveret, takket være et bestyrelsesmedlem og hendes mand
  • Gratis konsulentbistand til vores PR-initiativer
  • Desværre har vi ikke fået så mange nye medlemmer i årets løb
  • Modtaget en stor donation.

Afslutningsvis takkede formanden Thomas Kingos Kirke for lån af lokaler, tak til de der bager til børnene og ikke mindst til alle de der tænker på børnene.

Hjertet i foreningen er at hjælpe børnene. Bo Berg supplerede omkring grupperne. Det har været 2 meget varierende grupper, den sidste bestod af 7 piger i alderen 12 – 15 år. De har arbejdet meget med identitet. Det er et meget berigende arbejde. Anna-Mette  G. Petersen spurgte ind til den store donation. Formanden oplyste, at Odense Børnehospitals Fond igen havde doneret 50.000,00 kr.

Inger Bergeon oplyste, at der er en del børn til den næste gruppe. Foreløbig har 3 været til forsamtale og der er 5 samtaler mere. Flere af børnene har ventet længe. Herefter blev beretningen godkendt.

Ad 3. Regnskab og budget.                                                                                         Kassereren Kirsten Jørgensen gennemgik regnskabet, som udviser en egenkapital på 184.630 kr.

Der var spørgsmål til udgiften til afslutning af sorggrupperne. Det viser sig, at revisionen har lagt udgifter til udflugter under denne post. Der var ligeledes spørgsmål til posten skyldige omkostninger. Revisionen bedes tilføje udflugter til posten afslutning sorggrupper samt specificere skyldige omkostninger. Regnskabet blev herefter godkendt. Kirsten Jørgensen gennemgik herefter forslag til budget for 2014. Udgangspunktet for budgettet er, at vi gennemfører 2 grupper om året. Vi har økonomi til i år, men skal vi have efterårsgruppen gjort færdig i 2015, skal vi have tilført yderligere økonomi. Bo Berg gjorde opmærksom på, at udgiften til visitation af familierne var sat for lavt. Der er ofte flere til visitationssamtaler end de børn der kommer i grupperne. Antallet skal derfor ændres fra 16 til 20, hvilket betyder en merudgift på 4.800,00 kr. Budgettet bliver ændret. Dirigenten konstaterede, at såfremt der ikke tilføres yderligere økonomi, er formuen opbrugt ved årets udgang. Budgettet godkendt med den anførte ændring.

Ad 4. Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag.

Ad 5. Fastsættelse af kontingent.

På baggrund af drøftelsen på sidste års generalforsamling, har bestyrelsen løbende drøftet størrelsen på kontingentet, uden at komme til nogen løsning. Conny lagde derfor op til generalforsamlingen at tage en drøftelse heraf. Pt. udgør kontingentet 300,00 kr. for enkelt medlemmer. Den efterfølgende debat viste, at der var både for og imod at nedsætte kontingentet. Tilhængerne af en nedsættelse, tror på, at vi kan få flere medlemmer, hvis kontingentet f.eks. er på 100,00 kr. Efter en længere debat, blev der fremsat et konkret forslag om nedsættelse til 100,00 kr. For forslaget stemte 7 og 2 stemte imod.

Kontingentet er herefter 100,00 kr. for enkelt medlemmer og uændret for menighedsråd m.fl.

Ad 6. Valg af bestyrelse.                                                                                             Kirsten Ploug Jørgensen og Birgit Petersen genopstiller ikke.  Ann Roy Delman blev valgt til bestyrelsen. Det lykkes ikke at få valgt et bestyrelsesmedlem mere, hvorfor bestyrelsen består af 4 medlemmer frem til næste generalforsamling. Der skulle ligeledes vælges 2 bestyrelsessuppleanter. På valg var Ann Roy Delman og Ingerer  Bergeon. Ann er indtrådt i bestyrelsen og Generalforsamlingen godkendte at Inger Bergeon kun er suppleant for Lene Bischoff-Mikkelsen. Der mangler derfor en suppleant til den øvrige bestyrelse.     Der var ingen forslag til suppleant, hvorfor denne ligeledes er vakant frem til næste generalforsamling. Dirigenten påpegede, at det er vigtigt, at bestyrelsen får løst bemandingsproblemet inden næste generalforsamling.

Ad 7. Valg af statsautoriseret revisor.  

BDO blev genvalgt.

Ad 8. Eventuelt.

Bo Berg spurgte om, hvad vi som medlem får for pengene. Han tilbød på gruppeledernes vegne f.eks. én gang om året at fortælle medlemmerne om deres arbejde med børnene, ligesom de tilbyder at komme ud til foreninger mv., evt. honorar doneres til foreningen. Herudover var der en drøftelse af den kommende folder.  Dirigenten afsluttede generalforsamlingen kl. 20.45. Formanden takkede dirigenten, de fremmødte og de afgående bestyrelsesmedlemmer.

Den 23. april 2014

Birgit Petersen

Referat fra ekstraordinær generalforsamling i Børn, Unge og Sorg på Fyn, afholdt d. 21. august 2014 i Th. Kingos Kirke

Valg af dirigent

  1. Valg af ét bestyrelsesmedlem
  2. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  3. Eventuelt

 

Formanden bød velkommen og konstaterede et talstærkt fremmøde.

Ad pkt. 1

Jørgen Kristensen valgt som dirigent. Ann valgt som referent.

 

Ad pkt. 2

Formanden motiverede den ekstraordinære generalforsamling. Hun præsenterede Leif og Anne.

Leif Frydenlund præsenterede sig selv. 74 år. Senest arbejdet som regnskabschef på OUH.

Enstemmigt valgt.

 

Ad pkt. 3

Anne præsenterede sig selv. 54 år. Arbejder i Odense Kommune – i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Enstemmigt valgt.

 

Ad pkt. 4

Muligheden for deltagelse i ad hoc grupper.

1)      Hvordan får vi børn? (Lene og Ann)

2)      PR-gruppen (Birgit og Marianne)

3)      Finansiering – alternativer til den nuværende indtægter (Conny, Kurt og Leif)

Henrik (Mariannes mand) samt Birgit har meldt sig til forefaldende arbejde.

Overvejelser omkring hvordan får vi børn?

Hjemmeplejen – kan være inde i forløb op til dødsfaldet.

Hospice – har de kendskab til tilbudet?

Odense Kommune har en afdeling omkring tidlig indsats – de skal da også kende os.

Der linkes til os fra Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge og Sorg samt Folkekirkens hjemmesider.

Enighed om at det også er de professionelle rundt om børnene (sundhedsplejersker og lærere (skoleledere)) der skal kende os.

De sociale medier. Hvordan bruger vi dem?

Inger gav en status fra den aktuelle gruppe. Der er seks børn i alderen 9-12.

 

Datoer for bestyrelsesmøder i det kommende år. Der er husly til os i Th. Kingos Kirke.

11. september 15-16.30

2. oktober 15-16.30

27. november 15.16.30                                                                                                                referent Ann Delman.

Bestyrelsen konstituerede sig på bestyrelsesmødet d. 11. september, se ‘Bestyrelsen’